Jungheinrich Slut med bare at anskaffe flere nye trucks Tiden hvor man bare køber en ny gaffeltruck fordi der skal presses mere igennem produktionen eller lageret er forbi. For nogle virksomheder er det måske ikke produktionsvolumen der vokser, men for alle gælder det, at logistikken omkring produktionen skal strømlines for at reducere omkostningerne. Et stigende krav til minimal håndtering, hurtigere gennemløb og færre omkostninger betyder helt nye indkøbsvaner, hvor det ikke nødvendigvis handler om at indkøbe mere, men i større grad om at købe det rigtige udstyr. Da Alfa Laval i Kolding sidste efterår skulle optimere den interne logistik omkring produktionen valgte man at centralisere komponentlageret og indføre såkaldte ”busruter” ud til bearbejdningscellerne frem for dellagre fordelt over hele virksomheden. Et helt nyt centralt smalgangslager med plukketrucks, der skulle være nøje afpasset med behovet for indlagring og pluk blev projekteret og implementeret. Alfa Laval valgte at inddrage Jungheinrich Danmark, som logistikpartner og til at foretage de nødvendige beregninger af truckbehovet. ”Igennem et Lean-projekt kalkulerede vi, hvor stort behovet var for input og output. På baggrund af disse beregninger kunne Jungheinrich beregne og designe lagerindretningen samt det tilhørende behov for plukketrucks og smalgangstrucks. Et tæt samarbejde i projekteringsfasen resulterede i en optimal løsning, hvor både reoler og trucks passer sammen med behovet” udtaler Flow teknisk ansvarlig for logistik hos Alfa Laval, Maria Birk. ”Vi havde ikke tidligere samarbejdet med Jungheinrich om lagerindretning og logistik, men erfarede hurtigt at et rigtig godt samarbejde var under opsejling. Da vi skulle vælge leverandør så vi hurtigt fordelen i at én og samme leverandør kunne levere både reoler og trucks – og til tiden”. At lave så radikale ændringer i et vareflow kræver en tro på at resultatet bliver som det var planlagt og det kræver træning og indkøring inden det er helt på plads. ”Også her var samarbejdet med leverandøren om helhedsløsningen en vigtig nøgle til succes” siger Projektleder Birgitte Vestergaard og fortsætter, ”Jungheinrich var med i hele projekteringen og sikrede at vi fik lavet den rigtige lagerplan, fik valgt de rigtige trucktyper og ikke mindst at vores truckførere blev godt uddannet i at køre de nye maskiner. Vi har valgt at tænke smartere i stedet for bare at købe mere af det vi havde i forvejen”. Centrallageret i Kolding har været en god case, som vil blive brugt som model for igangsætning af nye tilsvarende projekter. På billedet ses Maria Birk og Birgitte Vestergaard foran det nye lager hos Alfa Laval Kolding.