|
Schulstad valgte at forny hele deres truckflåde i Hvidovre og bliver dermed reference for de øvrige fabrikker i Lantmännen koncernen. Flåden inkluderer forskellige varianter af elektriske modvægtstrucks, plukketrucks, stablere og el-pallevogne.
”Vi er rigtig glade for samhandelsaftalen med Lantmännen, og den vil uden tvivl styrke vores position på det danske marked”; siger administrerende direktør for Jungheinrich, Annette Jacobsen. ”Samtidig er den også en vigtig reference for os, da virksomhedens brand jo er stærkt og velkendt”.
Logistikdirektør Niels Holm fra Schulstad er den anden glade part i handlen. ”Vi kendte ikke Jungheinrich så godt inden denne nordiske aftale, men efter nogle testforløb og en færdig forhandlet aftale, der har givet os markante besparelser, så er vi ikke længere i tvivl om, at Jungheinrich kan løfte vores opgave. Vi har da også kontaktet andre Jungheinrich kunder, inden vi traf vores valg, og her var der ikke meget negativt at komme efter”, siger Niels Holm med et smil. ”Vi opnår ikke bare besparelser på anskaffelsen i forhold til tidligere – den helt store gevinst ligger i reducerede omkostninger til service og energiforbrug”, slutter Niels Holm.
Udover gaffeltrucks og lagertrucks er Jungheinrich blandt de førende i verden indenfor lagersystemer, automatlagre, logistikoptimering og den eneste truckleverandør, der også leverer og installerer lagerinventar.
|