Om os
Nyheder & presse
Produkter
Services
Globalt

EFG 110-115

3-hjuls el-truck (1000, 1250 og 1500 kg)

Kompakt truck med vekselstrømsteknik og baghjulstræk
 
Maksimal ydeevne ved lavest muligt energiforbrug
 
Til blokstabling - kun 990 mm bred
 
Rummelig arbejdsplads
 
SOLO- eller MULTI-PILOT-betjeningshåndtag (option)
 
Processorstyret vekselstrøm-elektronik, som kan opdateres
Baghjulstræk, kompakt konstruktion, stærke ydelser og ergonomisk optimale arbejdsbetingelser. Det er de stærke sider ved 3-hjuls el-trucken EFG 110–115 fra Jungheinrich. Fordelene: Stor behændighed og hurtig manøvrering i lastbiler, containere og jernbanevogne samt et effektivt og velindrettet ”cockpit” til føreren.

Det begynder med den lave indstigningshøjde på kun 520 mm. Føreren stiger let og sikkert op på førerplads-modulet. Den justerbare ratstamme og det tredobbelt justerbare komfortsæde giver mulighed for individuel tilpasning til førere af forskellig størrelse.

Komfort-sikkerhedstaget giver med sine 2090 mm god friplads over hovedet (”containertag” med en højde på 1970 mm som option). Det frie udsyn hele vejen rundt giver sikkerhed, og SOLO-PILOT’en, der styrer hæve/sænke-funktionen, skift af kørselsretning samt horn, ligger optimalt i hånden og er placeret ved siden af førersædet. Komfort-displayet er placeret lige i synsfeltet, når føreren ser hen mod gaflerne. Displayet giver klart og tydeligt oplysninger om driftstimer samt batteriladning (inklusive løftfrakobling) og gemmer samtlige servicerelevante data.

Med minimale styre-/servokræfter og ved hjælp af køre-/bremsepedal, der er placeret som i en almindelig personbil, kan kraften fra vekselstrømsmotoren, der er kapslet iht. IP 54, med legende lethed omsættes til en dynamisk og jævn acceleration. Til brug både indendørs og udendørs.