

Almindelige betingelser ved udlejning af transportmateriel uden truckfører:
- Lejetiden løber fra og med forsendelsen/hentedagen til og med den dag, lejetrucken leveres tilbage til udlejeren.
- Udlejningstrucken overlades til udlejeren i driftsklar og rengjort stand. Ved returnering af truck efter endt lejemål, skal den afleveres rengjort og i samme stand som ved levering. I modsat fald vil rengøring og evt. reparationsomkostninger blive debiteret lejer.
- Lejeprisen er inkl. foreskreven service, lovpligtigt hovedeftersyn samt alle nødvendige reparationer som følge af slitage ved normal anvendelse af trucken. Dette udføres indenfor normal arbejdstid.
- Daglig kontrol og efterfyldning af olie og vand samt jævnlig opladning af batteri (eltrucks) påhviler lejer.
- Ændring af den lejede truck må ikke foretages uden udlejers skriftlige samtykke.
- Lejeren er forpligtet til at følge gældende regler vedr. kørsel af gaffeltrucks.
- I tilfælde af driftstop skal udlejeren omgående have besked. Skader skal anmeldes samme dag til udlejer af hensyn til forsikringen.
- Lejeren må ikke fremleje eller overlade lejetrucken til andre.
- Forsendelsen til og fra lejeren sker på dennes bekostning og risiko.
- Lejekontrakten kan opsiges omgående, hvis lejeren ikke overholder sine forpligtelser.
- Lejetrucken er forsikret med en Allrisk forsikring jvf. almindelige forsikringsbetingelser nr. 60-33 uden motoransvar. Forsikringen faktureres separat med 5% af nettolejeprisen. Selvrisiko udgør Dkr. 5000,- pr. skade.
- Hvis en skade gør lejetrucken ubrugelig, må lejeren desuden betale dagsleje for evt. resterende lejetid samt afsavnsgodtgørelse (=dagsleje) pr. dag for evt. reparationstid udover lejeperioden.
- Der gøres opmærksom på at udbedring af skader som ikke er omfattet af All risk forsikringen faktureres lejeren.
- Udlejningsprisen er baseret på almindeligt 1-hold skift. I tilfælde af 2-hold skift øges lejeprisen med 75%, ved 3-holds skift med 150%.
- Det lejede er Jungheinrich Danmarks ejendom i hele lejeperioden.