+45 8987 4800 Servicehotline Gratis nummer
Kontaktformular
Nyhedsbrev
Logistic systems and automation at Jungheinrich

Vi har travlt og søger markedets 2 bedste logistikkonsulenter til Sjælland og Jylland

Er du vores nye, knivskarpe logistikkonsulent, som kan lytte og forstå vores kunders behov og dermed sikre, at de får en professionel rådgivning? Og er du klar til at arbejde for et af branchens største brands?

Hvem er vi? 
Jungheinrich er sandsynligvis med til at sikre, at der er varer på hylderne i dit supermarked. Med stort fokus på bæredygtighed flytter vores trucks hver dag millioner af varer i logistikcentre over hele verden. Jungheinrich Danmark A/S er ejet 100% af Jungheinrich AG i Hamburg, Tyskland, som er en af verdens førende totalleverandører inden for logistikløsninger og har en årlig omsætning på ca. 4,2 mia. € og mere end 19.000 ansatte. Vi har betydelige markedsandele både i Danmark og resten af verden. Vi har afdelinger i Brøndby og Horsens og et meget tæt samarbejde med vores svenske søsterselskab. Her vil du møde en uformel omgangstone, godt humør og meget dedikerede kolleger. Vores kultur tager udgangspunkt i veldokumenterede processer, troværdighed, servant leadership, og at vi alle har et positivt, personligt varemærke. Vi lægger stor vægt på, at du afspejler dette i både personlighed og adfærd.

Hvad vil du skulle lave? 
Du vil blive en del af et danske team, som skal udvikle salget inden for logistikløsninger med fokus på pallereoler og systemtrucks. Du vil derfor komme til at arbejde med salg på strategisk niveau på B2B-markedet, og med at sikre at vi er kundernes foretrukne sparringspartner, når de skal have optimeret deres interne logistik i lager og produktion. Det betyder samtidig, at du vil skulle udarbejde og implementere strategiske forretningsplaner. I det daglige arbejde vil en væsentlig opgave være at afdække kundernes behov, så vi i hvert enkelt tilfælde tilbyder den rigtige løsning med de rette optioner. Du vil her arbejde tæt sammen med det øvrige salgsteam og teknikerne hos Jungheinrich Danmark.

Din profil

  • For at have den optimale baggrund for at kunne sammensætte den rigtige løsning er det vigtigt, at du har en god teknisk baggrund med flair for logistikløsninger og gerne erfaring fra smalgangstrucks og pallereoler. Samtidig skal du brænde for salg.
  • Da markedet for disse produkter og dermed produkterne hele tiden udvikler sig, skal du være i stand til og have lyst til at sætte dig ind i nye produkter.
  • Forud for en ordre på en logistikløsning ligger ofte en lang proces, så du skal have stor selvdisciplin, gode planlægningsevner og være i stand til at have mange bolde i luften på én gang. Samtidig er det vigtigt, at du er i stand til at opbygge og bevare langvarige relationer.
  • Da du typisk vil være i kontakt med såvel kunder som sælgere og interne teknikere er det vigtigt, at du har gode samarbejdsevner, og at du værdsætter en åben og ærlig dialog og selv praktiserer dette.
  • For at kunne få det optimale frem i både dig selv og dine kolleger skal du være en god teamplayer og dele "Best Practice" og succeshistorier med dine kolleger.
  • Dine primære IT-kompetencer skal ligge inden for Office-pakken, men det vil være en fordel, hvis du har kendskab til tegneprogrammer som AutoCAD.
  • Du vil skulle samarbejde med kolleger i både ind- og udland, og derfor skal du være flydende på dansk og beherske engelsk i både skrift og tale. Kan du også tysk, er det et plus, da du vil skulle være i tæt kontakt med vores kollegaer i Tyskland, men det er ikke et krav.

Hvad får du til gengæld?
Du får et spændende job i en global virksomhed, hvor frihed under ansvar er i højsædet, og hvor der ikke er langt fra idé til handling. Du vil blive en del af en organisation på ca. 260 medarbejdere i Danmark og Sverige, og du vil i det daglige blive stillet over for mange spændende udfordringer, hvor du vil få lej¬lighed til at teste dig selv. Vi lægger stor vægt på personlig og faglig udvikling, og du vil blive klædt godt på til opgaven gennem et grundigt træningsforløb, hvor du bliver lært op i vores produkter. Du vil i det daglige kunne sparre med dine kolleger i ind- og udland, og du vil løbende få mulighed for faglig uddannelse i en stærk, international koncern.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke bestående af en god, fast løn samt en bonusordning. Herudover vil du få fri bil, fri telefon, laptop og en god pensionsordning med kritisk sygdoms forsikring og helbredssikring. 

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Logistikdirektør Henrik Svensson på henrik.svensson@jungheinrich.se alternativt på tlf. +46 705 919 724. Du kan også læse mere om os på www.jungheinrich.dk og www.jungheinrich.com eller følge os på Facebook og LinkedIn.

Stillingen ønskes besat så snart som muligt, så derfor vil vi holde samtaler løbende.

Er du interesseret? Så søg stillingen online via følgende link: 

Vi har travlt og søger markedets to bedste logistikkonsulenter til Sjælland og Jylland | Jobindex
 
Vi glæder os til at høre fra dig. 


Har du spørgsmål?