Lærling søges til vores værksted i Horsens

Er teknik din store interesse, og er du vild med at fejlsøge og reparere maskiner? Brænder du for at få en karriere i et professionelt team, hvor det kan blive din dagligdag? Så har vi måske lærepladsen til dig.

Hvem er vi?

Jungheinrich Danmark A/S er blandt de førende leverandører af gaffeltrucks, lagerteknik og komplette logistikløsninger til såvel små som store virksomheder i Danmark. Vi har hovedkontor i Taastrup og en afdeling i Horsens. Her vil du møde en uformel omgangstone, godt humør og meget dedikerede kolleger. Vores arbejde tager udgangspunkt i vores værdier: Iværksætterånd, tillid, ansvarlighed og resultatorienteret.

Hvad vil du skulle lave?

Du vil blive en del af vores team på ca. 35 serviceteknikere. Du vil i samarbejde med dine kolleger stå for at servicere, reparere og istandsætte gaffeltrucks – enten ude hos kunderne eller på vores værksted i Horsens. Du vil blive lært op i at yde kunderne en professionel og kompetent support og vejledning. Du vil også skulle stå for håndtering af andet materiel til intern transport og meget mere. Du vil være en del på landevejen for at besøge kunder, og du vil derfor kunne forvente, at der vil være dage, hvor du skal overnatte ude.

Din profil  

  • Du har afsluttet grundmodulet af uddannelsen til entreprenørmekaniker, og du kan ikke vente med at komme ud og tilegne dig ny viden og lære at omsætte teori til praksis.
  • Du har en åben og imødekommende personlighed, der gør dig i stand til at kommunikere med alle typer mennesker, og som samtidig giver dig et stort ønske om at yde en god service.
  • Din store interesse for teknik betyder, at du ikke giver op, når en opgave bliver lidt vanskelig, men at du brænder for at gøre opgaven færdig og levere et kvalitetsjob.
  • Dit ønske om at levere kvalitet og god service betyder også, at du ved, at det kræver orden og planlægning og et godt kendskab til de tekniske hjælpemidler, der er til rådighed.
  • Da du jo typisk vil møde kunderne, når de har et problem, er det vigtigt, at du har et godt humør og et positivt sind

Hvad får du til gengæld?

Du får en spændende uddannelse i en global virksomhed. Du vil få et job, hvor 2 dage ikke vil være ens, og du vil blive stillet over for mange spændende udfordringer, hvor du vil få lejlighed til at teste dig selv og udvikle dig både fagligt og personligt.

Du vil få en individuel uddannelsesplan, og hvis du lever op til vores forventninger, vil der være gode muligheder for at blive en fast del af vores team efter endt uddannelse.

Ansættelsesvilkår er i henhold til Industriens Overenskomst.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Serviceleder Thomas Knudsen på tlf. 24284019 eller e-mail thomas.knudsen(at)jungheinrich.dk . Du kan også læse mere om os på www.jungheinrich.dk og www.jungheinrich.com eller følge os på Facebook og LinkedIn.

Er du interesseret? Så send din ansøgning til HR Manager Cleo Riis på cleo.riis(at)jungheinrich.dk . Ansøgninger behandles løbende, og tiltrædelse vil være efter nærmere aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jungheinrich Danmark A/S er 100 % ejet af Jungheinrich AG i Hamburg, som er blandt verdens største udbydere af gaffeltrucks, lagerteknik og logistiksystemer. Virksomheden har betydelige markedsandele i såvel Danmark som resten af verden og beskæftiger ca. 15.000 medarbejdere. I Danmark har vi hovedkontor i Taastrup og kontor og værksted i Horsens.

 

 

 

Online-forespørgsel

Har du noget, du vil spørge os om? Send os en mail

Kontakt

PROFISHOP TILBUD
  • Tilbud
    Ameise® håndløftevogn
    Ameise® håndløftevogn

    Kapacitet 2000 kg, gaffellængde 1150mm

    DKK 2.481,40 Besøg vores webshop

  • Tilbud
    Jungheinrich AM22 håndløftevogn
    Jungheinrich AM22 håndløftevogn

    Gaffellængde 1150mm,

    DKK 3.186,30  Besøg vores webshop

  • Tilbud
    Ameise® SPM 113 elektrisk palleløfter
    Ameise® SPM 113 elektrisk palleløfter

    Gaffellængde 1150mm

    DKK 9.487,00 Besøg vores webshop

  • Tilbud
    Jungheinrich EJE M15 elektrisk palleløfter
    Jungheinrich EJE M15 elektrisk palleløfter

    1500 kg kapacitet, gaffellængde 1150mm

    DKK 30.819,00 Besøg vores webshop