easyPILOT Follow vinder i kategorien „Warehouse Truck” // Batteriladesystemet SLH 300 er „Special of the Year” // Dobbelt sejr er bevis på Jungheinrichs førende position inden for innovation

Hannover: I går aftes blev Jungheinrich udmærket med hele to lFOY-priser i Hannover. Den lavtløftende plukketruck ECE 225 med easyPILOT Follow vandt anerkendelse i kategorien ”Warehouse Truck”, og batteriladesystemet SLH 300 blev udnævnt til ”Special of the Year” ved „International Intralogistics and Forklift Truck of the Year“ (IFOY) Awards 2018 over for konkurrenterne. IFOY anses for at være den førende innovationspris inden for intralogistik.

 

Dr. Lars Brzoska, leder af salgsafdelingen hos Jungheinrich AG, forklarer: „To IFOY-priser på én gang er en fantastisk bekræftelse af Jungheinrichs førende position inden for innovation. Vores IFOY-motto lyder: It’s about competition. And it’s about winning the competition. Det krav stiller vi, og det opfylder vi også. Den dobbelte sejr i år er bevis på det, og samtidig er det en stor ros af vores teams præstation, som jeg er utrolig stolt af. Med easyPILOT Follow tilbyder vi vores kunder en delvist automatiseret løsning, der langt overgår de tilsvarende systemer hos vores konkurrenter med hensyn til funktionalitet og kundefordele. Vores teknologiuafhængige oplader SLH 300 er en milepæl på vejen til integrerede energiløsninger. Ved at gøre det muligt at oplade blandede maskinparker, gør vi overgangen til litium-ion-tidsalderen endnu mere attraktiv for vores kunder.“

 

easyPILOT Follow

easyPILOT Follow fra Jungheinrich modtog IFOY-prisen i kategorien „Warehouse Truck”. Systemet er en halvautomatisk styring, der betyder, at Jungheinrichs lavtløftende plukketruck ECE 225 automatisk følger brugeren. Denne har til det formål en betjeningsenhed i lommen eller i bæltet og kan således koncentrere sig helt om plukkeprocessen. ECE’en er forbundet med denne betjeningsenhed og positionerer sig præcist således, at varen kan anbringes direkte på gaflen på det rigtige sted. Køretøjet følger brugeren ved bevægelse fremad og stopper præcist ved positionen og er således altid til rådighed på plukkestedet, hvor den skal bruges. Det betyder, at der ikke bruges tid på op- og nedstigning samt transport fra plukkestedet til plukketrucken og tilbage. På den måde får man med easyPILOT Follow fejlfrie plukkeprocesser og maksimal effektivitet på lageret.

 

Batteriladesystem SLH 300

Jungheinrich modtog sin anden IFOY-pris for det teknologiuafhængige batteriladesystem SLH 300 i kategorien „Special of the Year“. Det overbeviser med sin store spændingsalsidighed, de mange valgmuligheder samt en høj virkningsgrad. Med apparatet opnås der ved enhver anvendelse et optimalt forhold mellem pris og ydelse takket være det gennemtænkte koncept med mange muligheder: SLH 300 kan fås fra 15 til 320 A i 24 V, 48 V og 80 V. Opladeren giver maksimal fleksibilitet for brugeren. Den kan fås med meget forskelligt ekstraudstyr, f.eks. et fuldt grafikdisplay eller Aquamatik-styring. Det intelligente vandefterfyldningssystem, der fungerer med en niveauføler, er enestående i denne form: Når vandstanden er for lav, udsender opladeren Aquamatik-signalet. I så tilfælde fyldes der automatisk vand på. Det forlænger batteriets levetid, og for brugeren reduceres omkostningerne.

 

Om IFOY-prisen

IFOY-prisen står for rentabilitet og innovation, og på grund af den faglige ekspertise anses den for at være den førende innovationspris inden for intralogistik. Vinderne vælges hvert år af en uafhængig jury af internationalt førende fagjournalister. Grundlag for afgørelsen er en neutral test og en videnskabelig innovationskontrol. Begge testrækker sammenligner finalisterne med deres respektive konkurrerende enheder. VDMA, fagforbundet for transportteknik og intralogistik, er sponsor for IFOY-prisen, der står under protektion af Bundesministerium für Wirtschaft und Energie. Med i alt 10 sejre siden 2013 har Jungheinrich en ubestridt førerposition på listen over IFOY-vindere. 

 

Kontakt vedr. pressespørgsmål:

Tanja Johannsen, Marketing Jungheinrich Danmark A/S

Tlf.: +49 172 5231 699

tanja.johannsen(at)jungheinrich.dk

Online-forespørgsel

Har du noget, du vil spørge os om? Send os en mail

Kontakt

PROFISHOP TILBUD
  • Tilbud
    Ameise® håndløftevogn
    Ameise® håndløftevogn

    Kapacitet 2000 kg, gaffellængde 1150mm

    DKK 2.481,40 Besøg vores webshop

  • Tilbud
    Jungheinrich AM22 håndløftevogn
    Jungheinrich AM22 håndløftevogn

    Gaffellængde 1150mm,

    DKK 3.186,30  Besøg vores webshop

  • Tilbud
    Ameise® SPM 113 elektrisk palleløfter
    Ameise® SPM 113 elektrisk palleløfter

    Gaffellængde 1150mm

    DKK 9.487,00 Besøg vores webshop

  • Tilbud
    Jungheinrich EJE M15 elektrisk palleløfter
    Jungheinrich EJE M15 elektrisk palleløfter

    1500 kg kapacitet, gaffellængde 1150mm

    DKK 30.819,00 Besøg vores webshop