Call4Service
+45 8987 4800 Servicehotline Gratis nummer
Kontaktformular
Nyhedsbrev
2021_AGV_Jungheinrich_EKS_215a
06/02/2021

Innovativ AGV-løsning til automatiseret indsats med høje løft

Nyt førerløst transportkøretøj til automatisk indstabling i seks meters højde. Det nye AGV-chassis giver en mere kompakt truck og øger indsatsmulighederne internt i virksomheden samt i forbindelse med End-of-line-transport.

  • EKS 215a: Nyt førerløst transportkøretøj til automatisk indstabling i seks meters højde.
  • Det nye AGV-chassis giver en mere kompakt truck og øger indsatsmulighederne internt i virksomheden samt i forbindelse med End-of-line-transport.
  • Grænsefladen mellem menneske og maskine optimerer interaktionen: Fejlfinding, lastregistrering og tilvalg til manuelle opgaver.

Fredag præsenterer Jungheinrich sit nyeste førerløse transportkøretøj (FTF) på sin virtuelle fagpressekonference INNOVATIONS & HIGHLIGHTS 2021. Den nye EKS 215a kan automatisk anbringe laster på 700 kg i op til seks meters højde, og dermed er det den ideelle løsning til automatisering af opgaver på højreollageret. EKS 215a er baseret på et helt nyudviklet, meget kompakt chassis, der giver en langt mindre truck. Jungheinrichs nye beskyttelsesfeltkoncept betyder, at EKS 215a kræver langt mindre plads til manøvrering, og det gør det let at integrere trucken dynamisk i lagerets eksisterende opbygning. Med den nye EKS 215a kan kunderne nu automatisere mange manuelle processer, der indtil nu primært er blevet udført af kontravægts- og reach trucks. En helt nyudviklet grænseflade mellem menneske og maskine gør det muligt at betjene trucken intuitivt på lageret.


Svar på kundernes ønsker

”Den nye EKS 215a er Jungheinrichs svar på mange ønsker fra kunderne vedrørende pladsbehov og indsatsmuligheder. Trucken er mere kompakt, har større ydeevne og er mere brugervenlig end nogen af de forudgående modeller,” fortæller Manuela Schmidbauer, produktchef med ansvar for EKS 215a hos Jungheinrich. ”I forhold til den tidligere model har den 40 % større restløfteevne, og det gør den til det optimale, førerløse køretøj til transport i virksomheden og til indstabling af paller i bredgangslageret.“


Kompakt og fleksibel anvendelse

En særlig innovation på den nye EKS 215a er det nyudviklede AGV-chassis med ekstra kompakte mål. Sikkerhedsscannerne er anbragt under trucken for at spare plads og undgå, at de bliver beskadiget. Det er lykkedes Jungheinrich at reducere længden til 131 mm og bredden til 85 mm på EKS 215a. Denne konstruktion giver det førerløse transportkøretøj en 10 % mindre manøvreringskurve. Det reducerer truckens pladsbehov under anvendelsen, og det gør det lettere at integrere trucken i et eksisterende lagerlayout. Ni masttyper giver mulighed for individuelle løsninger til den enkelte situation, og de fritbærende gafler øger alsidigheden ved håndteringen.


Ny grænseflade mellem menneske og maskine

Den nye EKS 215a er forsynet med 24-V-teknik i stedet for 48 V. Det reducerer omkostningerne i energisystemet med op til 30 %. Opladningen sker automatisk. En ny grænseflade mellem menneske og maskine med berøringsdisplay giver flere muligheder for interaktion mellem brugeren og FTF’en. Brugeren kan hurtigt danne sig et overblik over den aktuelle status på den nye EKS 215a. I tilfælde af fejl giver trucken en beskrivelse af problemet i klartekst samt konkrete anbefalinger til afhjælpning, der gør det muligt let at afhjælpe sådanne fejl, der tidligere kun kunne løses af en servicetekniker. Den nye grænseflade mellem menneske og maskine kan også anvendes til at definere eller starte manuelle køreopgaver, hvilket hidtil kun har været muligt centralt i kontrolrummet.


Individuel løsning til den automatiserede intralogistik

Den ”nye” passer perfekt ind i Jungheinrichs AGV-familie: Alle modellerne EREa, ERCa, EZSa og EKSa og alle automatiserede VNA-trucks udmærker sig med individuelle styrker og fordele. Med sin lange erfaring inden for automatiseret intralogistik tilbyder Jungheinrich sine kunder en omfattende og individuel løsning,” siger Schmidbauer. Trods alle fornyelserne, og selv om AGV’en er udviklet specielt på basis af kundernes ønsker, er mere 90 % af komponenterne i den nye EKS 215a velkendte standardenheder fra Jungheinrich.


Her finder du billeder af den nye EKS 215a: Se og hent


Har du spørgsmål?