Call4Service
+45 8987 4800 Servicehotline Gratis nummer
Kontaktformular
Nyhedsbrev
Stage Wahl&Co
Effektive lageraktiviteter

Gnidningsfri processer i smalgangslageret hos Wahl & Co

Speditions- og logistikvirksomheden Wahl GmbH & Co. KG i Bielefeld, der er en gammel, familieejet virksomhed, tilbyder logistikydelser inden for industrien og detailhandelen. De benyttede sig af vores gaffeltrucks og hjælpesystemer, da de byggede deres nye smalgangslager i Bielefeld.

Intelligente løsninger til intralogistik

Den vigtigste opgave for en serviceudbyder inden for logistik er at reagere hurtigt og fleksibelt på kundernes ønsker. En gnidningsfri proces er derfor førsteprioritet for Wahl & Co. Følgende krav skulle derfor tages i betragtning, da smalgangslageret til 15.000 paller blev udstyret: Optimal koordinering af processerne fra vareindgang til vareudgang; optimal support til gaffeltruckførerne med henblik på at hindre fejl; nem integration af gaffeltrucks i det eksisterende Warehouse Management System (WMS).

Jörn Wahl-Schwentker
CEO hos Wahl GmbH & Co KG

”Vores operatører fik super hjælp fra Jungheinrichs system lige fra opgaven med at flytte pallen, til den blev indlagret i smalgangslageret.”

Intelligent teknologi giver mulighed for strømlinede processer

Vi formåede at imponere Wahl & Co med vores kompakte, højtydende smalgangs- og reach trucks samt vores prisvindende logistik-interface. De valgte reach trucken ETV 214 med halvautomatisk liftNAVIGATION-løftehøjdeforvalg. Det har den fordel, at føreren kun skal scanne stregkoden på reolen efter at have transporteret pallen til afhentnings- og afleveringsstationen. WMS’en sender derefter via logistik-interfacet ordren, der oversættes til et sprog, der er forståeligt for reach trucken. Brugeren kan nu se målet på radiodataterminalen, og samtidig kender gaffeltrucken også den korrekte målhøjde. Brugeren skal kun bruge løftehåndtaget - liftNAVIGATION-løftehøjdeforvalget bringer halvautomatisk gaflerne i den rette højde. Det forhindrer beskadigelse af reolen på grund af indstabling og udstabling i den forkerte højde.

To EKX 515 smalgangstrucks er også en del af leverancen, og disse har en høj kørehastighed. De er udstyret med warehouseNAVIGATION systemet og modtager en ordre til gaffeltruckstyringerne fra WMS’en via logistik-interfacet. For at indstable og udstable godset skal føreren blot accelerere, idet gaffeltrucken allerede kender den korrekte rute. Det sparer tid og øger effektiviteten. Den færdigekspederede ordre sendes automatisk tilbage til WMS’en via logistik-interfacet. En scanning ved mållokaliteten er ikke længere nødvendig, og smalgangslageret kan implementeres uden etiketter.

Optimal hjælp til lagerprocesser

Jörn Wahl-Schwentker, CEO hos Wahl & Co, er imponeret over smalgangslagerteknikken: ”Vores operatører fik perfekt hjælp fra Jungheinrichs systemer, lige fra arbejdet med at flytte pallen hen til transportøren og til lagringen i smalgangslageret. Vi kan derfor nu profitere af et højt niveau af processikkerhed og omlæsning. Vi var også imponeret over, hvor let gaffeltruckene blev integreret i vores lagerstyringssystem. Det var nemt at foretage de nødvendige justeringer.”

Har du spørgsmål?