ISM Online
ISM Online fungerer internationalt, uafhængig af størrelse og kompleksitet og kan også inkludere trucks fra andre producenter. Vores specialister rådgiver dig direkte hos dig. Fordelene for dig er tydelige: Din flådes driftssikkerhed og fleksibilitet øges, driftsomkostningerne reduceres, og sikkerheden for menneske og maskine øges.
Jungheinrich ISM Online er et informationssystem til truckstyring, og det giver en universel flådestyring, som du kan styre din samlede truckflåde med uafhængig af størrelse og kompleksitet. Med Jungheinrichs flådestyring kan du foretage en detaljeret analyse af dine trucks - også af trucks fra andre producenter. Med ISM Online kan du styre din truckflåde mere effektivt, også internationalt. Det vil øge gennemsigtigheden og sikkerheden af din truckflåde på lageret.
ISM Online mobil, når du er væk fra lageret
Du er meget væk fra lageret, men vil gerne hele tiden bevare overblikket? Uanset om du er på kontoret, på lageret eller i bilen – med ISM Online mobil modtager du de aktuelle oplysninger om dine trucks og dine førere på din smartphone eller tablet. Overalt og til enhver tid. Du behøver ikke at installere noget eller ofre kostbar hukommelsesplads – brug ISM Online mobil enkelt og intuitivt via din browser.
Hvilke fordele giver Jungheinrichs flådestyring?
ISM Online er et analysesystem til indsamling, overvågning og vurdering af flådedata – på tværs af afdelinger, internationalt og uafhængigt af truckproducent. Jungheinrichs webbaserede flådestyringssystem er enkelt at betjene og stiller konkrete data til rådighed, så du kan tage konkrete beslutninger. På den måde kan du styre din flåde effektivt og med lavest mulige omkostninger.
Oversigt over dine fordele:
- Sammenkædning af forretningsmæssige og tekniske truckdata
- Forståelige og informative analyser
- Du har adgang til dine flådedata, overalt og til enhver tid
- Internationale data på tværs af hvor din flåde er lokaliseret
- Certificeret sikkerhed med Jungheinrichs flådestyringssystem
- Fungerer uafhængig af truckfabrikat
- Flådestyringssystemets moduler kan kombineres individuelt
- Sikrer lavest mulige omkostninger til din flåde
- Optimeret til anvendelse med mobile enheder
Hvordan fungerer ISM Online?
Jungheinrichs flådestyringssystem ISM Online forener forretningsmæssige oplysninger med brugsinformationer og støddata for alle trucks i din truckflåde i ét system. Du har adgang til de pågældende data for din flåde via management-portalen i et beskyttet område på internettet.
På den måde kan du let hente oplysninger om din truckflåde overalt i verden. Den høje gennemsigtighed i Jungheinrichs flådestyringssystem hjælper dig med at reducere dine driftsomkostninger og anvende din flåde effektivt og sikkert.
Modulerne Basis, Driftsomkostninger og Vedligeholdelsesstyring bruges til at rapportere om stam- og kontraktdata samt omkostninger.
Modulerne Sikkerhed, Produktivitet, Batteristyring og Adgangsstyring gør flådeanalysen komplet. Modulerne anvendes sammen med truckkomponenter (adgangsmodul, datarekorder med stødsensorer og sender). De komponenter, der er monteret i truckene, sender ved hjælp af en gateway de registrerede data til management-portalen, hvor de linkes med de forretningsmæssige data og dermed giver et omfattende informationsgrundlag. De enkelte moduler kan kombineres individuelt.
Moduler
Jungheinrichs flådestyring ISM Online består af forskellige moduler, som du kan kombinere individuelt efter dine behov inden for truckstyring, sikkerhed på lageret samt analysemuligheder. Her kan du finde ud af, hvilke moduler der passer bedst til din flåde.
Modulet Basis – optimalt overblik
Modulet Basis er hjertet i vores flådestyringssystem ISM Online. Med dette modul får du adgang til vores webbaserede system, hvormed du kan samle og analysere dine flådedata. Det omfatter desuden et detaljeret rettigheds- og rollekoncept, der regulerer yderligere brugeres adgang til systemet.
Større effektivitet
Ved hjælp af Basis-modulet kan du lave en detaljeret analyse af din flådes struktur på tværs af placeringer. Med et tryk på en knap får du ved hjælp af modulet oplysninger om dine stam- og kontraktdata samt antallet af trucks og deres alder.
For yderligere at øge gennemsigtigheden i din flådes struktur, har du adgang til funktionen flådegruppering. Med den kan du strukturere din flåde på basis af bestemte egenskaber som f.eks. omkostningssted eller brugsområde.
Modulet Driftsomkostninger – overblik over omkostningerne
Er du interesseret i en detaljeret oversigt over omkostningerne for din flåde? Så er modulet Driftsomkostninger den rigtige løsning til dig med dets mange forskellige analysemuligheder. Med få klik kan du for hver enkelt truck få vist leje-, finansierings- og serviceomkostninger – grafisk og i tabelform.
Endvidere får du en oversigt over servicerapporterne for hver enkelt truck. Modulet dokumenterer f.eks. antallet af kørte timer, så du kan træffe konkrete beslutninger vedrørende anvendelsen af dine trucks og de omkostninger, der er forbundet dermed. På den måde kan du løbende vurdere din flådes rentabilitet og identificere omkostningselementer og optimeringspotentiale.
Fastlæg individuelt et toleranceområde for udvalgte nøgletal. Det har den fordel for dig, at du i god tid kan registrere eventuelle afvigelser og hurtigst muligt sætte de nødvendige optimeringstiltag i værk. Det betyder, at du altid har et aktuelt overblik over omkostningerne for din flåde og kan beslutte dig på basis af konkrete data.
Modulet Vedligeholdelsesstyring – oversigt over al vedligeholdelse
Spar penge – med vores modul Vedligeholdelsesstyring. Det giver overalt og til enhver tid et omfattende overblik over status for din flådes vedligeholdelse og sikkerhedskontroller. Med Jungheinrich som servicekontraktpartner nyder du i den forbindelse fordel af den automatiske upload af dine data, så du regelmæssigt og sikkert får en aktuel oversigt over forfaldne, gennemførte og åbne vedligeholdelsesaftaler og sikkerhedskontroller. Funktionen giver en påmindelse 4 uger i forvejen, så du har mulighed for i god tid at planlægge forbyggende istandsættelse, så det passer ind i din daglige drift.
Bekvemt og pålideligt
Den forbedrede gennemsigtighed i aftalerne og samtidig reduktion af din administrative byrde betyder, at du undgår unødvendige forstyrrelser af den daglige drift. Det er med til at sænke dine driftsomkostninger på lang sigt.
Modulet Sikkerhed – begræns risici og sænk omkostningerne
Dine medarbejderes sikkerhed og arbejdsmiljøet er af stor betydning. Vores modul Sikkerhed reducerer ved hjælp af adgangsstyring og stødregistrering både eventuelle sikkerhedsrisici i dit arbejdsmiljø og omkostninger til skader på dine trucks som følge af misbrug.
Bekvem truckkonfiguration online
Fastlæg f.eks. online i management-portalen, om en fører skal gennemføre en sikkerhedskontrol, en såkaldt kontrol før brug, på trucken. Det giver dig et samlet overblik over din flådes tilstand, og sikkerhed for at der kun anvendes funktionsdygtige trucks.
Indstil på forhånd, om udvalgte trucks automatisk skal slå fra efter en foruddefineret periode, hvor trucken har været inaktiv. Derved sparer du unødvendige omkostninger og forhindrer, at uvedkommende anvender trucken. Begge funktioner opmuntrer dine medarbejdere til at omgås truckene mere ansvarligt.
Realiser din mulighed for besparelser
Til det formål har du mulighed for at definere stødparametre for hver truck, og hvordan den pågældende truck skal reagere, f.eks. sneglehastighed. Den omfattende dokumentation betyder, at der kan reageres direkte på usagkyndig håndtering. Det øger arbejdssikkerheden, medarbejdernes ansvarsfølelse og giver samtidig en betydeligt mulighed for besparelser ved at minimere antallet af reparationer på truck og lagerudstyr.
Modulet Produktivitet – øg effektiviteten
Vil du gerne analysere udnyttelsen af din truckflåde præcist for at kunne anvende dine trucks endnu mere effektivt? Så giver modulet Produktivitet de nødvendige rapporter.
Modulet giver dig et detaljeret overblik over de aktuelle kørte timer for dine trucks. Til det formål kan du få vist en prognose over det antal kørte timer, der kan forventes ved afslutningen af det aktuelle kalenderår.
Som beregningsgrundlag anvendes den hidtidige brug af trucken. Afvigelser fra det aftalte antal kørte timer fremgår således klart. På den måde har du mulighed for at optimere din flådes udnyttelse i god tid.
Større produktivitet
Endvidere åbnes der for mulige besparelser, når du analyserer, hvilke trucks der på samme tid er blevet anvendt parallelt, men også maksimalt på et individuelt valgt tidspunkt.
Ved hjælp af grafiske analyser og detaljerede oversigter kan udnyttelsen af flåden beregnes på tværs af placering og land. Dette giver dig også mulighed for at iværksætte målrettede tiltag til forbedring af din flådes produktivitet.
Modulet Batteristyring – identificer fejlbetjening med et klik
Ved hjælp af modulet Batteristyring kan du overvåge batteriet i dine eldrevne trucks, hurtigt identificere fejlbetjeninger og iværksætte målrettede tiltag. Den opnåede gennemsigtighed hjælper dig med at øge batterilevetiden og dermed undgå unødige udgifter til service og genanskaffelse.
Modulet Adgangsstyring – beskyttelse mod uvedkommendes anvendelse
Søger du et webbaseret system, som effektivt beskytter dine trucks mod uvedkommendes brug? Så lad os præsentere vores ISM-onlinemodul Adgangsstyring. Modulet er det smarte alternativ til den almindelige universalnøgle til trucken. Med det kan du online bestemme adgangen til dine trucks individuelt for hver medarbejder samt hvert område eller hver afdeling. Endvidere kan du bestemme, at dine trucks automatisk skal slukke, når de ikke anvendes. I den forbindelse kan parametrene for hver enkelt truck defineres individuelt.
Din fordel: Du sparer omkostninger og øger sikkerheden på dit lager.