Stage Rental Fleet Management
Maksimal sikkerhed. Minimale udgifter.

Rental Fleet Management

Vores svar på kravene til brugere af truckflåder: Bliv fleksibel på tværs af grænserne og få fordel af større sikkerhed og gennemsigtighed samt reducerede omkostninger.

Tiderne skifter

Vi tilpasser os dine behov.

Uanset om årsagen er teknologi-, proces- eller konjunkturbetinget, eller om det drejer sig om at klare kortsigtede eller landespecifikke krav – som ejer af en truckflåde skal du være forberedt på enhver situation og være så fleksibel som muligt. Til det formål har vi udviklet vores Jungheinrich Rental Fleet Management.
Med en optimeret kerneflåde ruster vi dig til hverdagens arbejde. Spidsbelastningsperioder inddrages i planlægningen og dækkes i god tid med ekstra maskiner. Hvis der opstår et pludseligt ekstra behov, leverer vi på meget kort tid yderligere trucks. Hvis der ikke længere er behov for truckene, tager vi dem tilbage. På den måde undgår du overkapacitet. Trods den reducerede kerneflåde garanterer vi dig en høj tilgængelighed.

Lige hvad du har brug for.

Vores tilbud til dig.

Individuelle løsninger til din flådestyring – inklusive optimering, service og erstatning – til en fast pris pr. truck.
Vi sammensætter den ideelle truckflåde til dine opgaver på basis af vores analyser af din brug. Hvilke laster skal transporteres på hvilken måde? Hvilke reolformer anvender du, og hvor velegnede er disse? Er dine ladestationer korrekt udstyret? Hvor er der optimeringsmuligheder? Vi dokumenterer alle resultater klart og overskueligt. Vores erfaringer fra forskellige brancher viser, at den eksisterende kerneflåde kan reduceres med gennemsnitligt 10 %. I kontraktens løbetid sørger vores RFM-eksperter for en kontinuerlig optimering af flåden. De kontrollerer regelmæssigt din flåde på stedet med henblik på udnyttelse og specifikationer. Trucks, der ikke længere er ideelle, bliver udskiftet, og deres antal afpasses efter omlæsningsmængden. Hvis du ønsker at lukke en afdeling, tager vi de trucks tilbage, der ikke længere er behov for.

Hvad du altid gerne har villet vide.

Det viser vi dig.

Vi giver dig et præcist overblik over din flådes tilstand og udnyttelsesgrad – regionalt, nationalt og internationalt. På den måde bliver optimeringspotentialet hurtigt synligt.

Starten: Lokationsanalyse

Vores team analyserer specifikt din flådes omfang, art og alder pr. lokation, kontrollerer dine processer samt udnyttelsesgraden af den enkelte truck og udarbejder en grafisk fremstilling af dataene. Vores flådestatus- og analyseværktøjer giver en hurtig og enkel sammenfatning og visualisering af dine data. På den måde er det let at identificere områder, der kan optimeres. Alt dette får du leveret i en omfattende dokumentation.

På sporet af omkostninger

Tit afslører vores stedanalyser ikke kun uegnede eller endog overflødige trucks, men også meget høje administrationsomkostninger. Ved at overdrage flådestyringen til os kan du reducere disse omkostninger betydeligt. Du kan spare op til 50 % af det interne forbrug. Dine medarbejdere aflastes og kan påtage sig andre opgaver. Endvidere viser vi dig, hvor stor betydning vedligeholdelse, reparationer og skader som følge af forkert brug har for din økonomi.

Flere data – flere muligheder

Vores telemetriløsninger har vist sig at være et udmærket ekstra administrationsværktøj til flåder. Det drejer sig om netbaserede informationssystemer til analytisk indsamling, overvågning og evaluering af data fra forskellige trucktyper uanset placering, også internationalt. I vores dashboards kombinerer vi disse tekniske truckdata med økonomiske nøgletal. Det giver dig fuld gennemsigtighed over din flåde, samtidig med at du oplever vores RFM-modellers succes live.

Har du spørgsmål?