Call4Service
+45 8987 4800 Servicehotline Gratis nummer
Kontaktformular
Nyhedsbrev
Man kører en højløftende plukketruck i et halvautomatisk lager fra Jungheinrich.
Kort forklaring med fordele og eksempler

Hvad er et halvautomatisk lager?

Der findes flere grader af lagerautomatisering. Med et halvautomatisk lager kan du spare tid og omkostninger med en minimal investering.

Højere effektivitet med WMS og lagernavigation

For alle, der ønsker at spare tid med en minimal investering og reducere omkostninger til arbejdskraft, er et halvautomatisk lager et godt alternativ. Et eksempel på en proces i et halvautomatisk lager er tilkoblingen af en smalgangstruck. Truckene kører derefter automatisk fra én plukkeplads til den næste. Navigationen i trucken vælger altid den mest optimale rute, hvilket kan give besparelser på op til 25 %.

Ud over smalgangstrucks kan du også koble plukketrucks og reach trucks/rækketrucks til dit WMS-system. Indtast lokationen via dit WMS, så finder reach truck automatisk den korrekte højde. Det samme gælder dine plukketrucks – de standser automatisk ved næste plukkeplads. Det betyder, at dine medarbejdere ikke behøver at stige af og på hele tiden, hvilket sparer dig 25 % eller mere.

Zoneplukning

Nogle gange er det upraktisk at automatisere alle fysiske handlinger i lageret. Et eksempel er zoneplukning, hvor lageret er opdelt i forskellige zoner med plukkepladser. Hver plukker får sin egen zone og skal derfor ikke gå så langt. Du kan automatisere transporten af varer mellem zonerne. For eksempel kan kasserne med artikler transporteres fra zone til zone via et rullebånd. Slutpunktet er pakkestationen, hvor varerne gøres klar til levering.

Batchplukning

Halvautomatisering kan også være en kombination af batchplukning og sortering. WMS-systemet samler ordrer i batches, som plukkes af flere medarbejdere. Plukkerne placerer varerne på et sorteringssystem, som automatisk sorterer artiklerne per kunde. Det betyder, at sorteringsprocessen er fuldt mekaniseret, mens indsamlingen af varer stadig foregår manuelt.

Et halvautomatisk lager er ét af tre niveauer af automatisering, når man ser på primære lagerprocesser som ordreplukning. De to andre niveauer er et manuelt/konventionelt lager og et helautomatiseret lager. Alle tre typer lagre styres af et IT-system, som håndterer processerne på lagergulvet.

Gratis whitepaper

Vil du vide mere om graderne inden for lagerautomatisering? Så download hele vores whitepaper som PDF – helt gratis.

Har du spørgsmål?