Call4Service
+45 8987 4800 Servicehotline Gratis nummer
Kontaktformular
Nyhedsbrev
Header Plasman
Kundereference: Plasman

Sikkerhed og innovation i produktionen for Plasman

Plasman moderniserer sin lagerlogistik og har sammen med Jungheinrich skiftet til trucks med lithium-ion batterier og digitaliseret den daglige overvågning af truckflåden i Simrishamn i Skåne.

Plasman i Simrishamn på det smukke Österlen i Skåne fremstiller og lakerer hovedsageligt sprøjtestøbte plastdele til bilindustrien. Blandt de internationale kunder er Scania, Volvo Cars, Volvo Trucks, Nibe, Orio og snart også BMW Group. Plastal Industri blev grundlagt i 1961, og i 2016 blev virksomheden opkøbt af den internationale Plasman-koncern, som fremstiller udvendige bildele. Inden for Plasman er der et klart fokus på innovation, udvikling og investering i fremtiden.

Sammen med Jungheinrich har Plasman etableret et nationalt samarbejde om lagerlogistik. I Simrishamn fremhævede Plasman behovet for at ændre lagerlayoutet for at installere en ny maskine og dermed bygge et nyt opladningsrum til håndtering af truckbatterier. Jungheinrich viste Plasman mulighederne for at fokusere på øget innovation og sikkerhed også i truckdriften i denne sammenhæng - i tråd med Plasmans egne forretningsmål.

Emelie Holmgren Ansvarlig sælger Jungheinrich

Emelie Holmgren
Salgschef, Jungheinrich

»Løsningen var at skifte helt til litium-ion trucks og indføre et Fleet Management-system

Truckflåden drives med lithium-ion batterier.


Plasman fokuserer meget på sikkerhed for sine medarbejdere, og det gennemsyrer virksomheden. Med lithium-ion drevne trucks er der konkrete sikkerhedsfordele i forhold til traditionel batteriteknologi, og da Plasman sætter personalet først, blev valget om at skifte til lithium-ion drevne trucks en selvfølge. Udover at de er sikrere for medarbejderne, effektiviserer og forenkler de truckhåndteringen. Lithium-ion batterier er også at foretrække ud fra et miljøperspektiv, da batterierne har høj energieffektivitet og en mere miljøvenlig produktionsproces, hvilket fører til reducerede CO2-udslip.

Patrik Agren foran Jungheinrich truck

Patrik Ågren
Logistikchef for Plasman, Simrishamn

Vi valgte at skifte hele truckflåden ud til lithium-ion trucks på én gang

En stor fordel ved lithium-ion drevne trucks sammenlignet med trucks med traditionelle bly-syre batterier er, at der ikke er behov for et separat ladelokale. For trucks med bly-syre batterier kræves dette ofte, og det ligger typisk i enden af en produktions- eller lagerhal, hvilket betyder, at medarbejderne bliver mindre tidseffektive, når de skal bevæge sig til og fra ladelokalet for at håndtere og skifte batterier. Lithium-ion trucks kan i stedet oplades langs lagergangene, hvor det passer til virksomheden, i direkte tilknytning til driften, og batteriskift er ikke nødvendigt.

" I stedet for at skulle udvide ladelokalet kunne vi frigøre pladsen til andet. Tidligere brugte vi tid på at køre til ladelokalet i den anden ende af produktionslokalerne for at skifte og lade batterier. Nu kan medarbejderne parkere trucken ved deres arbejdszone og hurtigt stikke ladekontakten i," forklarer Patrik Ågren.

Opladningen går meget hurtigere, og medarbejderne kan også lade truckene op under eksempelvis en kafferast eller i løbet af frokosten. For drift i flere skift giver disse fordele ekstra værdi. Personalet slipper nu for den risikofyldte og tidskrævende batteriskiftshåndtering med bly-syre batterier. At man heller ikke længere skal bruge tid og energi på vedligeholdelse af batterier sparer yderligere tid og giver bedre ergonomi. Lithium-ion batterier er vedligeholdelsesfrie, der dannes ingen eksplosive gasser, og der er ikke behov for påfyldning af vand som med bly-syre batterier.

Andreas fra Plasman foran Jungheinrich truck

Digitalisering og øget sikkerhed med Fleet Enterprise

Yderligere sikkerhedsfunktioner omkring truckhåndteringen findes i Fleet Enterprise. Det er et Fleet Management-system, som Jungheinrich har hjulpet Plasman med at implementere.

Daniel Sigmund fra Plasman foran Jungheinrich truck

Daniel Sigmund
Truckansvarlig for Plasman, Simrishamn

Medarbejderne har været meget positive og oplever, at Fleet Enterprise har bidraget til et bedre og sikrere arbejdsmiljø.

Med funktionalitet til at styre adgangen til trucks, digitaliseret daglig tilsyn og effektiv opfølgning på kollisioner, bidrager løsningen effektivt til øget sikkerhed i virksomheden. Skræddersyede rapporter, der automatisk sendes til ansvarlige medarbejdere, giver fuld kontrol samt letter opfølgning og beslutning om tiltag. Fuldt gennemsigtighed omkring truckbrug skaber også indsigt i udnyttelsesgrad og muliggør effektiviseringer.

Vores lithium-ion- og POWERLiNE-trucks

Vil du købe en truck? Vi hjælper dig!

HVILKEN TRUCKLØSNING HAR DU BRUG FOR?
Kontakt os | Salg af trucks

Vi finder den optimale truckløsning til dine behov! Kontakt vores engagerede sælgere, som hjælper dig med at finde den rette truck.

Se mere

Se hvordan vi har hjulpet andre virksomheder her:

Har du spørgsmål?