Hvis du vil have mest muligt ud af din smalgangstruck, skal du vælge den optimale kørselsrute. Det er næsten altid en diagonal bevægelse – men hvornår skal den bruges? Med programmodulet til lagernavigation kan effektiviteten øges med op til 25 procent.
At køre en smalgangstruck kræver en vis fingerfærdighed – løftet skal startes præcis på det rigtige tidspunkt, for selv et sekund for tidligt eller for sent påvirker effektiviteten. Men med lagernavigation monteret på samme truck vælger den automatisk den mest optimale rute til næste destination. Føreren behøver ikke længere at kigge på terminalen for at finde næste lokation eller tænke over den diagonale bevægelse. Ét enkelt tryk er nok – så klarer trucken resten.
Ved at bruge lagernavigation øges effektiviteten i smalgangslagre med mindst 15 %, og i nogle tilfælde helt op til 25 %. Det skyldes ikke kun den optimale rutevalg, men også at føreren sparer tid på at finde den rette lokation og på at finjustere positioneringen. Føreren kan i stedet fokusere på sin kerneopgave: at læsse og losse paller eller plukke varer. Trucken klarer resten – hurtigt, effektivt og præcist.
Hvordan fungerer lagernavigation egentlig? Det sker ved at udnytte transpondere i gulvet optimalt. Disse guider ikke blot trucken i den rigtige retning – de angiver også truckens horisontale position i gangen med millimeterpræcision. Når trucken modtager koordinaterne for målplaceringen, beregner den indbyggede navigation med kunstig intelligens hurtigt den mest effektive rute.
Målplaceringen kommer fra lagerstyringssystemet (WMS), som sender ordrer til truckens terminal – f.eks. om opbevaring, afhentning eller pluk. Navigationsmodulet omsætter derefter placeringerne til koordinater og sender dem til trucken. Når føreren har udført en opgave og bekræftet den via terminalen, vises det på displayet, om trucken skal køre fremad eller baklæns. Alt, vedkommende skal gøre, er at føre kørehåndtaget i den rigtige retning..
Lagernavigation kan bruges på alle Jungheinrichs højtløftende trucks til ordrepluk – både højtløftende plukketrucks i EKS-serien som smalgangstrucks og kombitrucks, der primært flytter paller. Tilbagebetalingstiden afhænger af virksomhedens størrelse og brugen af maskinerne. I lagre med mange skift mellem gangene er tidsbesparelsen lidt mindre, da fordelen især opnås under kørsel i én arbejdszone. Men selv i lagre med blot én eller to smalgangstrucks er investeringen i lagernavigation næsten altid tjent hjem inden for to år.
En af grundene til den korte tilbagebetalingstid er, at den nyeste generation af smalgangstrucks allerede er forberedt til lagernavigation. På disse maskiner kan modulet aktiveres på et øjeblik. Med Jungheinrich Logistics Interface sker integrationen med WMS helt problemfrit. Siden introduktionen af lagernavigation er der gennemført over tusind integrationer med 90 forskellige WMS-systemer via denne middleware – ofte uden eller kun med minimale tilpasninger af WMS’et. Kort sagt: der er ingen praktiske barrierer for hurtigt at komme i gang med lagernavigation.
Lagernavigationsmodulet forvandler din smalgangstruck til en halvautomatisk maskine. Når føreren aktiverer funktionen, finder trucken selv den optimale rute til næste position. Ønsker du at tage det næste skridt og overveje fuld automatisering af dit smalgangslager? Så er det en god idé at tage højde for dette allerede i planlægningsfasen. Et fuldautomatisk smalgangslager stiller nemlig specifikke krav til blandt andet gulvets jævnhed, gangenes bredde og reolernes ned bøjning.
Kontakt os her