Da vi stadig har meget travlt søger vi serviceteknikere til Nord- og Sydjylland

Hvem er vi?

Uden Jungheinrich ville din indkøbsvogn sandsynligvis være tom. Vores trucks flytter hver dag mil­li­oner af varer i logistikcentre over hele verden. Jungheinrich Danmark A/S er ejet 100% af Junghein­rich AG i Hamburg, Tyskland, som er en af verdens førende leverandører af gaffeltrucks, lagerteknik og logistik­løsninger. Jungheinrich har udviklet sig fra at være producent af gaffeltrucks til at levere kom­plette logi­stik­løsninger og har en årlig omsætning på over 4 mia. € og mere end 17.000 ansatte. Vi har bety­de­lige markeds­an­dele både i Dan­mark og resten af verden. Vi har hovedkontor i Taa­strup og en afdeling i Horsens. Her vil du møde en uformel omgangstone, godt humør og meget dedi­kerede kolleger. Vores arbejde tager udgangspunkt i vores værdier: Iværksætterånd, tillid, ansvar­lig­hed og resultatorienteret, og vi lægger stor vægt på, at du afspejler dette i både personlighed og adfærd.

 

Hvad vil du skulle lave?

Du får servicebil til rådighed og kører ud fra din egen bopæl til vores kunder, hvor du skal servicere og reparere deres gaffeltrucks. Det er et job, hvor du vil have stor frihed til at påvirke din egen dagligdag. Jobbet er meget alsidigt, og du vil dagligt blive stillet over for både små og store udfordringer, der stiller store krav til dine tekniske evner. Du vil være specialisten, der brænder for at hjælpe kunden med en løsning på hans problem, og du er typen, der heller ikke kan lade være med at tænke kreativt og give gode råd og vejledning i forhold til forbedringer, der kan få kundernes udstyr til at fungere efter netop deres behov. Du vil skulle regne med, at der vil være dage, hvor du skal overnatte ude.

 

Din profil

  • Der kan være mange indfaldsvinkler til jobbet, men vi forestiller os, at du har en uddannelse og en baggrund fra en tilsvarende branche, f.eks. entreprenørmaskine- eller landbrugsmaskine mekani­ker, lastvognsmeka­niker, autoelektriker el.lign.
  • Du er firmaets ansigt udadtil og har derfor en åben og imødekommende personlighed, der sætter dig i stand til at kommunikere med alle typer mennesker – kunder såvel som kollegaer.
  • Da du som oftest er alene på farten, vil du skulle arbejde selvstændigt, men da du samtidig er en del af et team på ca. 40 serviceteknikere, vil du også skulle være en holdspiller.
  • Da du jo typisk vil have kontakt med kunderne, når de har et problem, er det vigtigt, at du har et godt humør og et positivt sind.
  • Du vil skulle samarbejde med kolleger i både ind- og udland, og derfor skal du være flydende på dansk og beherske engelsk i både skrift og tale. Kan du også tysk, er det et plus.

Hvad får du til gengæld?

Du får et spændende job i en global virksomhed, hvor frihed under ansvar er i højsædet. Du vil få et job, hvor 2 dage ikke er ens, og du vil blive stillet over for mange spændende udfordringer, hvor du vil få lejlighed til at teste dig selv. Vi lægger stor vægt på personlig og faglig udvikling, og du vil blive klædt godt på til opgaven gennem et grundigt træningsforløb, hvor du bliver lært op i vores produkter. Du vil i det daglige kunne sparre med dine kolleger, og du vil også løbende få mulighed for faglig uddannelse i en stærk, international koncern.

Vi tilbyder gode løn- og arbejdsforhold, herunder helbreds- og ulykkesforsikring. Derudover vil du få stillet servicebil til rådighed.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Serviceleder Morten Abrahamsen på mobil 5123 2608. Du kan også læse mere om os på www.jungheinrich.dk og www.jungheinrich.com eller følge os på Facebook og LinkedIn.

Er du interesseret? Så søg stilingen via følgende link https://www.jobindex.dk/jobannonce/315200/da-vi-stadig-har-meget-travlt-soeger-vi-serviceteknikere-til-nord-og-sydjylland. Stillingerne ønskes besat snarest muligt, og vi vil derfor indkalde til samtaler løbende.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Online-forespørgsel

Har du noget, du vil spørge os om? Send os en mail

Kontakt

PROFISHOP TILBUD
  • Tilbud
    Ameise® håndløftevogn
    Ameise® håndløftevogn

    Kapacitet 2000 kg, gaffellængde 1150mm

    DKK 2.481,40 Besøg vores webshop

  • Tilbud
    Jungheinrich AM22 håndløftevogn
    Jungheinrich AM22 håndløftevogn

    Gaffellængde 1150mm,

    DKK 3.186,30  Besøg vores webshop

  • Tilbud
    Ameise® SPM 113 elektrisk palleløfter
    Ameise® SPM 113 elektrisk palleløfter

    Gaffellængde 1150mm

    DKK 9.487,00 Besøg vores webshop

  • Tilbud
    Jungheinrich EJE M15 elektrisk palleløfter
    Jungheinrich EJE M15 elektrisk palleløfter

    1500 kg kapacitet, gaffellængde 1150mm

    DKK 30.819,00 Besøg vores webshop