Vi søger markedets bedste logistikkonsulent til vores kontor i Horsens

Er du vores nye, knivskarpe logistikkonsulent, som kan lytte og forstå vores kunders behov og dermed sikre, at de får en professionel rådgivning? Og er du klar til at arbejde for et af branchens største brands?

Hvem er vi?

Uden Jungheinrich ville din indkøbsvogn sandsynligvis være tom. Vores trucks flytter hver dag mil­li­oner af varer i logistikcentre over hele verden. Jungheinrich Danmark A/S er ejet 100% af Junghein­rich AG i Hamburg, Tyskland, som er en af verdens førende leverandører af gaffeltrucks, lagerteknik og logistik­løsninger. Jungheinrich har udviklet sig fra at være producent af gaffeltrucks til at levere kom­plette logi­stik­løsninger og har en årlig omsætning på 4 mia. € og mere end 17.000 ansatte. Vi har bety­de­lige markeds­an­dele både i Dan­mark og resten af verden. Vi har hovedkontor i Taa­strup og en afdeling i Horsens. Her vil du møde en uformel omgangstone, godt humør og meget dedi­kerede kolleger. Vores arbejde tager udgangspunkt i vores værdier: Iværksætterånd, tillid, ansvar­lig­hed og resultatorienteret, og vi lægger stor vægt på, at du afspejler dette i både personlighed og adfærd.

Hvad vil du skulle lave?

Du vil blive en del af et danske team vil skulle udvikle salget inden for logistikløsninger med fokus på pallereoler og systemtrucks. Du vil derfor komme til at arbejde med salg på strategisk niveau på B2B-markedet, og med at sikre at vi er kundernes foretrukne sparringspartner, når de skal have optimeret deres interne logistik i lager og produktion. Det betyder samtidig, at du vil skulle udarbejde og implementere strategiske forretningsplaner. I det daglige arbejde vil en væsentlig opgave være at afdække kundernes behov, så vi i hvert enkelt tilfælde tilbyder den rigtige løsning med de rette optioner. Du vil her arbejde tæt sammen med det øvrige salgsteam og teknikerne hos Jungheinrich Danmark.

Din profil

  • For at have den optimale baggrund for at kunne sammensætte den rigtige løsning er det vigtigt, at du har en god teknisk baggrund med flair for logistikløsninger og gerne erfaring fra smalgangstrucks og pallereoler. Samtidig skal du have lyst til at sælge.
  • Da markedet for disse produkter og dermed produkterne hele tiden udvikler sig, skal du være i stand til og have lyst til at sætte dig ind i nye produkter.
  • Forud for en ordre på en logistikløsning ligger ofte en lang proces, så du skal have stor selvdisciplin, gode planlægningsevner og være i stand til at have mange bolde i luften på én gang. Samtidig er det vigtigt, at du er i stand til at opbygge og bevare langvarige relationer.
  • Da du typisk vil være i kontakt med såvel kunder som sælgere og interne teknikere er det vigtigt, at du har gode samarbejdsevner, og at du værdsætter en åben og ærlig dialog og selv praktiserer dette.
  • For at kunne få det optimale frem i både dig selv og dine kolleger skal du være en god teamplayer og dele "Best Practice" og succeshistorier med dine kolleger
  • Dine primære IT-kompetencer skal ligge inden for Office-pakken, men det vil være en fordel, hvis du har kendskab til tegneprogrammer som AutoCAD.
  • Du vil skulle samarbejde med kolleger i både ind- og udland, og derfor skal du være flydende på dansk og beherske engelsk i både skrift og tale. Kan du også tysk, er det et plus, da du vil skulle være i tæt kontakt med vores kollegaer i Tyskland, men det er ikke et krav. 

Hvad får du til gengæld?

Du får et spændende job i en global virksomhed, hvor frihed under ansvar er i højsædet, og hvor der ikke er langt fra idé til handling. Du vil blive en del af en organisation på ca. 80 medarbejdere i Danmark, og du vil i det daglige blive stillet over for mange spændende udfordringer, hvor du vil få lej­lighed til at teste dig selv. Vi lægger stor vægt på personlig og faglig udvikling, og du vil blive klædt godt på til opgaven gennem et grundigt træningsforløb, hvor du bliver lært op i vores produkter. Du vil i det daglige kunne sparre med dine kolleger i ind- og udland, og du vil løbende få mulighed for faglig uddannelse i en stærk, international koncern.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke bestående af en god, fast løn samt en bonusordning. Herudover vil du få fri bil, fri telefon, laptop og en god pensionsordning med kritisk sygdoms forsikring og helbredssikring.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Logistikdirektør Joakim Klintestam på mailto:joakim.klintestam(at)jungheinrich.sealternativt på tlf. +46 705 899 551. Du kan også læse mere om os på www.jungheinrich.dk og www.jungheinrich.com eller følge os på Facebook og LinkedIn.

Stillingen ønskes besat så snart som muligt, så derfor vil vi holde samtaler løbende.

Er du interesseret? Så søg stillingen online via følgende link: https://www.jobindex.dk/jobannonce/313709/vi-soeger-markedets-bedste-logistikkonsulent-til-vores-kontor-i-horsens

Vi glæder os til at høre fra dig.

Online-forespørgsel

Har du noget, du vil spørge os om? Send os en mail

Kontakt

PROFISHOP TILBUD
  • Tilbud
    Ameise® håndløftevogn
    Ameise® håndløftevogn

    Kapacitet 2000 kg, gaffellængde 1150mm

    DKK 2.481,40 Besøg vores webshop

  • Tilbud
    Jungheinrich AM22 håndløftevogn
    Jungheinrich AM22 håndløftevogn

    Gaffellængde 1150mm,

    DKK 3.186,30  Besøg vores webshop

  • Tilbud
    Ameise® SPM 113 elektrisk palleløfter
    Ameise® SPM 113 elektrisk palleløfter

    Gaffellængde 1150mm

    DKK 9.487,00 Besøg vores webshop

  • Tilbud
    Jungheinrich EJE M15 elektrisk palleløfter
    Jungheinrich EJE M15 elektrisk palleløfter

    1500 kg kapacitet, gaffellængde 1150mm

    DKK 30.819,00 Besøg vores webshop